“Danske ledere er blevet nogle rigtigt venlige, coachende, søde mennesker, som helt uforvarende driver deres medarbejdere ud over kanten”. Interview i DR P4 Eftermiddag

Interview i DR P4 Eftermiddag med Jacob Priess. 6. juni 2013.

Jakob fortalte om bogen og den debat vi skal have skabt om den danske ledelseskultur. Danske ledere er blevet nogle rigtigt venlige, coachende, søde mennesker, som helt uforvarende driver deres medarbejdere ud over kanten. 1400 dør af stress om året og samtidigt styrtdykker vores produktivitet, vores kreativitet og innovationskraft. Det sker fordi vi er ignorante overfor de helt basale psykologiske mekanismer der motiverer – og fejlmotiverer os. Og når det går galt lægger vi ofte ansvaret på den ansatte.

Det er også logisk, for som Jacob spørger til sidst: Hvad gør man så hvis man ønsker at ændre på den ledelse man får? Kan man bare bede sin leder om at lede anerledes?

Det er der to svar på:

1) Undgå at være barnepige for din chef

For det første er det ikke de ansattes rolle at være barnepige for deres chefer og uddanne dem i ledelse. Som leder har man ansvar for andre menneskers liv og skal derfor af egen kraft sætte sig ind i de virkemidler man har til rådighed.

2) Man får den ledelse man fortjener – og det kan du gøre noget ved

En af hovedårsagerne til de moderne berøringsangste ledere er ansatte der ikke opsøger kritisk feedback. Når man er bange for at såre, tromle eller være en psykopat i jakkesæt, så holder man igen med de udmeldinger om godt og skidt, som er nødvendige for at du som medarbejder ved om du er købt eller solgt. Løsningen er ikke bare at bede om feedback, men over tid vise at du er en af dem, som ikke bare kan tåle at få kritik, men faktisk nyder muligheden for at opdage hvad du kan gøre bedre. Mange kvinder oplever de negative konsekvenser af dette: Når en mandlig begår en fejl, får han det straks at vide af chefen, men når kvinden gør det samme får hun at vide at “det var godt nok”. Hvad gør man så? Det bliver jo manden, som får kritikken, som har mulighed for at gøre det bedre næste gang, fordi han nu ved hvad der forventes. Og kvinden gå og gætte sig frem til hvad der egentligt ønskes og kan gå med ondt i maven over det.