Fatale forandringer & psykologisk tryghed
Foredrag med Christian Ørsted, forfatter til ‘Livsfarlig ledelse’ og ‘Fatale forandringer’.
Tekstforslag som arrangører kan tilpasse til invitationer, markedsføring og agendaer
Evt. teaser-tekst (kan slettes)
Det er en stor glæde at kunne præsentere Christian Ørsted, der i et højaktuelt foredrag om fatale forandringer vil give dig et kritisk indblik i bagsiden ved moderne ledelse. Et emne der er nødvendigt at tage stilling til, når man oplever uforudsigelighed og forandringer i arbejdslivet og ønsker nye perspektiver til at løse nutiden og fremtidens store udfordringer. Og hvem gør ikke det i en denne tid?
Brødtekst (beskrivelse af foredraget – beholdes)
Vi løber hurtigere og hurtigere – men løber vi i den rigtige retning? Tempoet i forandringer har aldrig været højere. Det har man sagt i mere end 30 år. Men problemet i dag er et andet: Forandringer har aldrig været mere uforudsigelige, og arbejdslivet aldrig så komplekst og usikkert som nu. Hvad nu hvis det, vi har lært om forandringer og forandringsledelse de seneste årtier, er årsagen til, at forandringer ofte møder modstand, slår fejl og skaber dårligere resultater?
Vi er nødt til at blive bedre til at håndtere forandringer. Meget af det, vi gør i dag, peger i den gale retning: Det gør forandringer til noget, der splitter os og som skal overstås. Forandringer er ikke en undtagelse mere. Det er hverdag og kalder derfor på samarbejde og fokus på at skabe psykologisk tryghed. For at klare det er vi er nødt til at blive bedre til at passe på vores allervigtigste ressource: Hinanden.
Tilføj evt. om formen online:
Undervejs i foredraget bliver der lejlighed til at drøfte dagens emner i mindre grupper; at netværke og sparre med hinanden om hvordan vi håndterer alt det der sker, så tænd kamera og mikrofon og vær med.
Tilføj evt. biografi om Christian Ørsted:
Christian Ørsted er cand. merc., ledelsesrådgiver og forfatter til bestsellerne »Livsfarlig ledelse« og »Fatale forandringer«. Ekstern lektor og fast klummeskribent på Berlingske Business. Fagredaktør på den danske udgave af Amy Edmondsons seneste bog »Den frygtløse organisation«.
Christian holder foredrag og workshops om ledelse, arbejdsmiljø og organisationsudvikling og har rådgivet en lang række danske og internationale virksomheder, bl.a. Novo Nordisk, A.P. Møller – Mærsk, LEGO, Microsoft, Coca-Cola, Røde Kors og ministerier, styrelser og kommuner.
Se mere på christianorsted.dk og få et gratis kapitel fra Christians seneste bog.